In 2001, the Danish National Income Tax Tribunal (SKM2001.473.LSR) decided on the situations in which an employee has the right to deduct legal expenses. Prior to the case, a terminated employee had taken legal action against his employer, partly with a claim for compensation due to defects in the formalities in connection with the termination, partly with a claim for additional pay. Due to acquiescence, the employee’s claim was not sustained.
The Danish National Income Tax Tribunal was to decide on the question of the deduction of the legal expenses, which the employee had paid. The National Income Tax Tribunal decided that an employee has the right to deduct legal expenses, if the expenses concerns income earned, which is to be included in the income statement, cf. Section 6 (2) (a) of the Central Government Tax Act. If the expenses solely concern capital transactions or capital space/source of income, the expenses are not deductible.
In this specific case, this meant that the employee did not have the right to deduct the part of the legal expenses that concerned the claim for compensation due to defects in the formalities in connection with the termination, as this was an injury-to-feelings-like compensation, which, according to previous decisions, would be exempt from tax. On the contrary, the claim for compensation for additional salary constituted ordinary taxable income, for which reason the part of the legal expenses that concerned this part of the claim, should be regarded as being tax-deductible, cf. Section 6 a of the Central Government Tax Act.
According to auditor Christian Rugholm Yde of Revision Limfjord, the above-mentioned can be translated as follows:
Does an employee have the right to deduct legal expenses in connection with a case against his employer?
“If the case concerns taxable back-payment of salary or similar, then the answer is yes. However, the allowance is only obtainable as an income tax relief with a tax value of 28 %. Furthermore, there is a threshold of DKK 5,900 (2017 numbers), which means that solely expenses exceeding the threshold are deductible.
If the case concerns a tax-exempt compensation for e.g. pain and suffering, the answer is no.
It is important that the attorney who provided the legal assistance, in his or her invoice clearly indicates the extent of the assistance and divides the fee in to a tax-deductible part and a non-deductible part.”
Taxation, if the employer pays the expenses:
It occurs that the employer, as part of a settlement out of court, accepts to pay the legal expenses of the employee. In which way is the employee subject to taxation in this relation?
“According to the Danish Tax Assessment Act, as a point of departure, any benefit provided by the employer is taxable, and in the same way, the point of departure is that the employer is subject to notification duty. Whether it is a question of an employee benefit or payment of a private expense for the employee, must be determined in each case. In this connection, the name on the invoice may be an issue. If nothing else is mentioned, the fair market value is subject to taxation, which means the actual expenditure.
The employer must report the expense in section 55, and the employee must enter the value in section 20 on his or her income-tax return. In general, amounts entered as income in section 20 may be deducted according to the same rules as mentioned above.”
The employer’s right to deduct payroll costs.
A related question is to which extent the employer has allowances. On 30 June 2017, the Supreme Court (U.2017.2960.H and U.2017.2979.H) decided on two cases, in which two banks were denied a deduction of payroll costs. The employees had been working with branch office acquisition, and according to the Central Tax Administration, the payroll costs were not deductible operating costs, but non-deductible capital costs. A deductible operating cost is used for acquiring taxable income, whilst a non-deductible capital cost is used for establishing a new income base, e.g. in the shape of starting or expanding a company. The Supreme Court reached the deci-sion that payroll costs cannot by definition be regarded as operating costs, and that a specific assessment was required as to whether the work performed concerned operation or capital. In the wake of the ruling, the government introduced a bill to ensure that compa-nies should be able to deduct payroll costs, regardless of the employee not working or only partly working with assignments relating to operations, and the access to deductions is now subject to Section 8N of the Danish Tax Assessment Act.
How ”income” is otherwise to be interpreted, cf. Section 6 of the Central Government Tax Act, was determined by the Supreme Court in the Symbion case (U.2012.647.H). The case concerned a venture company that invested in very new companies. The venture com-pany had paid a management fee to another company for it to administer the venture company and its investments. The question was whether the venture company had the right to deduct this cost. The Supreme Court determined that the term ”income” as stated in Section 6 of the Central Government Tax Act, was to be interpreted as the taxable income, in the way that expenses may be deducted from the taxable income as operating costs, if they are used for acquiring, securing and maintaining the taxable income.
Written by
Mette Klingsten and Mette Bjørndal
Mette Klingsten Law Firm
————————————————-
Skattemæssigt fradrag for advokatomkostninger og beskatning, hvis arbejdsgiveren afholder omkostningerne
Landsskatteretten tog i 2001 (SKM2001.473.LSR) stilling til, hvornår en lønmodtager kan fradrage afholdte udgifter til advokatbistand. Forud for sagen havde en opsagt medarbejder anlagt sag mod sin arbejdsgiver dels med krav om erstatning på grund af formelle mangler i forbindelse med opsigelsen, dels med et krav om yderligere løn. Medarbejderen fik ikke medhold på grund af passivitet.
Landsskatteretten skulle tage stilling til spørgsmålet om fradrag for de udgifter, medarbejderen havde afholdt til advokatbistand. Landsskatteretten slog fast, at en lønmodtager kan få fradrag, hvis bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Såfremt bistanden vedrører rene formuedispositioner eller formuesfæren/indkomstkilden, kan udgifterne ikke fradrages.
I det konkrete sag betød det, at der ikke var fradrag for den del af advokatudgifterne, der vedrørte kravet om erstatning som følge af formelle mangler ved opsigelsen, da dette var en tortlignende erstatning, der efter praksis ville være skattefri. Kravet på erstatning for yderligere løn var derimod almindelig skattepligtig indkomst, hvorfor de af advokatomkostningerne, der vedrørte denne del af kravet, måtte anses for fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6 a.
Ifølge revisor Christian Rugholm Yde fra Revision Limfjord kan ovennævnte i praksis omsættes til følgende:
Har en lønmodtager fradrag for sine udgifter til advokat i forbindelse med en sag mod sin arbejdsgiver?
”Hvis sagen vedrører efterbetaling af løn eller lignende, der er skattepligtig, er svaret ja. Fradraget kan dog kun opnås som et ligningsmæssigt lønmodtagerfradrag med en skatteværdi på ca. 28 %. Endvidere er der en bundgrænse på 5.900 kr. (2017-niveau), hvilket betyder, at det kun er udgifter udover grænsen, der kan fratrækkes.
Hvis sagen vedrører en skattefri erstatning for eksempelvis tort og svie, er svaret nej.
Det er vigtigt, at advokaten, der har ydet bistanden, i sin faktura tydeligt beskriver opgavens omfang og opdeler honoraret på henholdsvis den del, der giver fradrag, og den del, der ikke er fradragsberettiget.”
Beskatning hvis arbejdsgiveren afholder omkostningerne:
Det sker, at arbejdsgiveren som del af et udenretligt forlig påtager sig at betale lønmodtagerens sagsomkostninger. Hvordan beskattes lønmodtageren af det?
”Ifølge ligningsloven er ethvert gode modtaget fra arbejdsgiveren som udgangspunkt skattepligtigt, ligesom udgangspunktet er, at arbejdsgiveren har indberetningspligt. Hvorvidt der er tale om et personalegode eller betaling af en privat udgift for medarbejderen, må afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde. Det kan i den forbindelse være et element, hvem en eventuel regning er udstedt til. Hvis ikke andet er nævnt, er det værdien i almindelig fri handel, der skal beskattes, hvilket betyder den faktisk afholdte udgift.
Arbejdsgiveren skal indberette udgiften i rubrik 55 og lønmodtageren skal selvangive værdien i rubrik 20. Beløb indtægtsført i rubrik 20 kan i øvrigt fradrages efter de samme regler som nævnt ovenfor.”
Arbejdsgivers fradragsret for lønomkostninger
Et beslægtet spørgsmål er i hvilket omfang arbejdsgiver har fradrag. Højesteret tog den 30. juni 2017 (U.2017.2960.H og U.2017.2979.H) stilling i to sager, hvor to banker fik afslag på at kunne fradrage lønudgifter. Medarbejderne havde været beskæftiget med opkøb af filialer, og det var SKAT’s opfattelse, at lønomkostningerne ikke var fradragsberettigede driftsudgifter men ikke-fradragsberettigede anlægsudgifter. En fradragsberettiget driftsudgift er medgået til at erhverve skattepligtig indkomst, mens en ikke-fradragsberettiget anlægsudgift er medgået til at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag i form af f.eks. start af eller udvidelse af virksomhed. Højesteret kom frem til, at lønudgifter ikke pr. definition kan anses for driftsomkostninger, og at der derfor skulle foretages en konkret vurdering af, om det udførte arbejde vedrørte drift eller anlæg. I kølvandet på dommen fremsatte regeringen et lovforslag, der skulle sikre virksomhederne fradrag for lønomkostninger uanset om medarbejderen ikke eller kun delvist beskæftigede sig med opgaver relateret til driften, og adgangen til fradrag følger nu af ligningslovens § 8N.
Hvad der i øvrigt skal forstås ved ”indkomsten”, jf. statsskattelovens § 6, blev afgjort af Højesteret i Symbion-sagen (U.2012.647.H). Sagen vedrørte et ventureselskab, der investerede i meget tidlige virksomheder. Ventureselskabet havde betalt et andet selskab et management fee for at administrere ventureselskabet og dets investeringer. Spørgsmålet var, om ventureselskabet kunne fratrække denne udgift. Højesteret fastslog, at ved ordet “indkomsten” i statsskattelovens § 6 forstås den skattepligtige indkomst, således at udgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.
METTE KLINGSTEN OG METTE BJØRNDAL
METTE KLINGSTEN ADVOKATFIRMA
